| |
|
|
|
|
|
|
Store sejre til Skanderborg Skakklub |
Pressemeddelse af 10. december 2009 |
|
|
Efter førstedivisionsholdets fornemme sejr i søndags skulle klubbens øvrige tre hold forsøge at leve op til de skrappe drenges præstation. Det kunne de – næsten!
A-holdet vandt 6-2 over Aros, og her var vinderne Colin Watson, Benjamin Christensen, Ebbe Kristensen, Bjarne Tornbjerg og Asger J. Andersen, mens Tavs Bjerre og Niels Christian Christensen spillede remis.
En tand bedre gik det for B-holdet, som vandt 6½-1½ over Malling Skakklub. Vinderne var Peter Wheadon, Bjarne Tornbjerg, Leif Møller Hansen, Søren Westergaard, Jesper Pallesen og Dieter Dettbarn. Asger C. Andersen måtte tage til takke med remis.
C-holdets resultat var mere beskedent. Det blev et nederlag på 2½-5½ til Skødstrup Skakklub. Anders Haarup og Søren Villefrance vandt, og Kell Hansen spillede remis.
| |
|