Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Skanderborg Skakklubs store EMT (enkeltmandsturnering) Pressemeddelse af 13. september 2007
Skanderborg Skakklub har over de seneste 7 uger afviklet den traditionsrige turnering med deltagelse af såvel Skanderborgspillere som spillere fra nabobyernes skakklubber.

Der deltog 76 spillere hvoraf 16 fra Skanderborg.

Spillerne var opdelt i 9 grupper således at der inden for hver gruppe var en rimelig jævnbyrdighed.

I de enkelte grupper kunne man maksimalt opnå 7 point.

I den øverste mesterklasse deltog flere særdeles stærke spillere. Vinderen blev Jens Ove Fries Nielsen fra Jetsmark Skakklub med 5½ point, skarpt forfulgt af Skanderborgs internationale mester, Klaus Berg, som fik 5 point.

I mesterklasse 2 klarede de to Skanderborgspillere sig godt, idet Kai Munk blev nr. 3 med 4½ point., og Henning Møller fik 3.

Også i de øvrige klasser var der lokale spillere som gjorde det godt.

Peter Wheadon blev nr. 2 i basis 2 med 4 point. I basis 3 scorede Ebbe Kristensen ligeledes 4 point.

Basis 4 fik en lokal vinder idet Asger J. Andersen vandt gruppen med 5 point.

Den flotteste præstation stod Benjamin Christensen for da han vandt sin gruppe suverænt med 6½ point. Dermed vandt han også den særlige præmie som går til den Skanderborgspiller der scorer flest point. Benjamin spiller både i skoleskakklubben og ”den voksne” skakklub. Også to andre skoleskakspillere gjorde det godt i denne grupe, brødrene Oskar og Anton Lund som fik henholdsvis 4½ og 3 point.

Trods hårde kampe ved brætterne var turneringen præget af en varm og hyggelig atmosfære, hvilket såvel turneringsledere som kantinefolk kan tage noget af æren for.