| |
|
|
|
|
|
|
Gausdal Classics 2007 - 6. Runde |
Pressemeddelse af 23. april 2007 |
|
|
Tobias mødte Egil Standal fra Norge (lokal rating 1601). Ham kunne vi ikke umiddelbart finde noget om i vores databaser, så Tobias og jeg brugte formiddagen på en tur til den lokale købmand. Vel tilbage på værelset søgte vi lidt på internettet og minsandten om ikke det gav bonus. Ifølge http://norbase.sjakk.biz/ var der gode chancer for, at modstanderen ville spille Caro-Kann, og sådan blev det. En lidt skidt åbning blev kompenseret af et super stærkt træk i midtspillet, og Tobias indkasserede sikkert hele pointet.
Mads var sort mod Viggo Guddahl (2159) fra Norge - en rutineret herre, der spiller lidt af hvert, mest 1.d4 og 1.Sf3. Mads havde bestemt at prøve Grünfeld igen i tilfælde af d4 og Engelsk i tilfælde af Sf3. Det blev ingen af delene. I stedet blev det noget Trombovsky, hvor modstanderen hurtigt søgte ud af teorien. Mads stod nok næstbedst det meste af tiden, men han kæmpede flot, og efter 6 timer og 55 minutters spil lykkedes det at holde en halv i et tårnslutspil, hvor modstanderen havde en bonde.
Nikolaj var også sort mod en nordmand, Ørnulf Stubberud (2217). Hvis IM-normen stadig skulle være realistisk, var det et parti, der skulle vindes. Modstanderen spiller altid 1.e4, altså lige indtil i dag her blev det 1.d4. Ad omveje endte det så i gode gamle Grünfeld, hvor Nikolaj med god teknik havde fine chancer for det hele point. Desværre svigtede teknikken i dag, og Nikolaj måtte nøjes med den halve.
I dag fik vi virkelig noget for pengene. Mads og Nikolajs partier var de sidste, der var færdige, og tilsammen spillede de tre drenge 17½ times skak i dag.
Ivan Andersen
Se mere på turneringens hjemmeside.
eller på BMS Skak.
22/4-07: Gausdal Classics 2007 - 5. Runde
21/4-07: Gausdal Classics 2007 - 4. Runde
20/4-07: Gausdal Classics 2007 - 3. Runde
19/4-07: Gausdal Classics 2007 - 2. Runde
18/4-07: Gausdal Classics 2007 - 1. Runde
| |
|