|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Nyhedsbrev nr. 4, dateret 12. oktober 2005: 2. Samba Cup går i luften på Torsdag! Nedtællingen til 2. Samba Cup er for alvor begyndt, med kun 2 dage til åbningsreception som er torsdag kl. 19 og med 1. runde fredag kl. 14. 2. Samba Cup er udvidet med endnu en 10 mandsgruppe, kaldet BP Gas Gruppen efter sponsoren BP Gas. Der spilles i år således 20 spillere fordelt på 2 internationale turneringer. Flere spillere har netop afsluttet andre turneringer. 14-årige Magnus Carlsen har vundet den åbne turnering Gausdal Bygger'n Masters i Norge med 8/9 og en ratingpræstation på næsten 2800! Verdens nr. 5, Vasil Ivanchuk har netop i dag afsluttet en kat. 17 turnering i Nagorno Karabakh i Armenien, men sluttede midt i feltet med 4/9, endda som topseedet. Det danske topnavn i BP Gas Gruppen IM Klaus Berg har lige spillet i Hamburg og fik 6/9 og en delt 25. plads i et felt hvor han var seedet 32. IM Gruppens sponsor, BP Gas, opsender sin luftballon fra Skanderborg, som en del af arrangementet. Opsending bliver enten lørdag d. 15. oktober eller lørdag d. 22. oktober kl. 16 bag Sølund. Det er naturligvis meget vejrafhængigt, og hvis vindretningen byder det, sendes ballonen eventuelt op et andet sted fra, så den kommer ind over byen. Der afvikles 3 sidearrangementer: Børneturneringen Byskak, som spilles i byens butikker gennem hele ugen med finale i Kvickly Fredag den 21. 5 runders enkeltmandsturnering der også spilles i Kulturhuset, fra på søndag. Hurtigskakturnering spilles lørdag d. 22. oktober, med en attraktiv 1. præmie på minimum 2.500 kr. Der er således skak for alt og alle i vente! Velkommen til 2. Samba Cup! |
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Webmaster: Morten Rasmussen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||